Kortfattet ejendoms- og ejerhistorie for Torvet 19 / CF Petersen & Søn A/S
Torvet 19 har to forhuse, hvoraf det østlige er det forholdsvis smalle hus, som i byggestil afviger væsentligt fra det lange vestlige hus med portåbningen. Men selvom den østlige del fremtræder som separat ejendom, er den ikke desto mindre en integreret del af den store købmandsgård. Og det var endda i den østlige del - den man omtaler som privatboligen - det store firma startede. Det var også her "købmændene" boede i mange år, og hvorfra de ledede virksomheden.
Grundlæggeren af det firma, vi kender i dag som "CF Petersen", var købmand Otto Christian Boserup, der er født 1781, som søn af præsten i Terslev og Ørslev. Han opnår i 1804 at få borgerskab i Køge som korn- og tømmerhandler, og i 1811 får han desuden borgerskab som købmand.
O. C. Boserup køber i 1813 den ejendom, der i dag fremstår som den østlige del af Torvet nr. 19. Sælgeren er byens største ejendomsbesidder Folmer Dyrlund Nielsen, og det er i øvrigt ham, Dyrlundsvej er opkaldt efter. Den oprindelige ejendom brændte under storbranden i 1633, men blev dog hurtigt genopbygget, og det er denne nu 170 år gamle går, Boserup overtager.
I 1822 erhverver O. C. Boserup de fire østlige gårde, som dengang lå mellem gården, han købte i 1813 og Åstrædet. Sælgeren var også denne gang Folmer Dyrlund Nielsen.
Det var nok ikke husene mod torvet der havde den store interesse. Det har snarere været det allerede eksisterende brændevinsbrænderi, der lå på havesiden, og som fulgte med i handelen, og dette brænderi kunne blive et aktiv for firmaet, der jo netop handlede med korn, som var grundlaget for datidens fremstilling af brændevin, og det biprodukt, der fremkom ved fremstillingen, var den såkaldte mask, som var godt egnet til kreaturfoder. Det berettes, at op mod 100 køer, fra omegnens landmænd, var opstaldede i gården og blev fodret med denne mask.
Det skal tilføjes, at det smukke lysthus fra 1700 tallet, der er beliggende ved åen, ligeledes hørte med i købet.
I 1904 sælger den daværende ejer af "CF Petersen & Søn", Gotfred Petersen, husene på disse fire gårde. Men havestykket mod åen, med brændevinsbrænderiet og lysthuset, er ikke med i handelen. Det forbliver og er fortsat en del af Torvet nr. 19.
Vi er nu fremme ved året 1826, hvor O. C. Boserup køber de tre nærmeste gårde mod vest. Disse gårde lå på matr. Nr. 20, 21 og 22. Numrene er fra 1682 matriklen. Den nærmeste, matrikel nr. 20, havde ligget øde siden branden i 1633, og på matrikel nr. 21 er bygningerne, der var blevet opført efter branden i 1633, ikke bedre værd end at rive ned idet de var blevet slemt "maltrakterede" under svenskernes besættelse 1658-1660, og det havde heller ikke forbedret bygningernes tilstand, at de, efter besættelsen i flere år havde været benyttet som fattiggård.
Længst mod vest, på det gamle matrikel nr. 22, lå to sammenbyggede gårde. En østlig og en vestlig gård. Sidstnævnte eksisterer den dag i dag som Torvet nr. 21. Gårdene havde været sammenhørende under et fælles matrikel nummer længe før storbranden i 1633.
Den eksisterende går på den østlige del, var blevet opført så sent som i 1761. På dette sted, havde der før branden ligget en fornem to etages stenhusgård, der var ældre end den vestlige stenhusgård (Torvet 21). Efter branden var der ikke meget beboeligt tilbage af den tidligere så fornemme østlige gård, og de sørgelige rester blev nu inddraget som en bygningsdel til den vestlige gård. Efter 1723 opføres der dog et hus sammen med "resterne". Men disse huse bliver som nævnt erstattet af en gård i 1761. Og det er denne gård, der indgår, som den vestlige del, af det kommende lange hus på Torvet 19.
På de tre førnævnte matrikler opføres, i perioden fra 1827 til 1837, forløberen til det lange vestre forhus på Torvet 19. I første omgang kun på én etage med en grundmuret facade mod Torvet og som det var sædvane på den tid, med bindingsværk mod gården. Det er i øvrigt sandsynligt, at hele eller dele af gården fra 1761, på den østre del af matr. nr. 22, er indgået som en del af den nye lange bygnings vestlige del.
I årene 1847 til 1857 bygges der en ekstra etage på huset, som samtidig får 6 heltags kviste. Disse kviste fjernes før år 1900 og erstattes af almindelige tagvinduer af støbejern.
Hele den østre bliver dog, på grund af nedslidning, nedrevet og genopført i 1974-75 i en stil, der er meget lig det nedrevne hus.
Firmaets grundlægger købmand Otto Chr. Boserup skulle dog ikke opleve at se den sidste fase af byggeriet færdiggjort - og måske heller ikke den første, idet han dør i 1833. Det skal her fortælles, at O. C. Boserups smukke gravmæle, i støbejern, findes endnu. Den er fæstnet til muren mod kirkestræde, på den gamle kirkegård. Museumsinspektør Gunnar Solvang, Køge Museum, mener, at gravmælet er blevet støbt på Holmen i København. Enken, Ane Cathrine Boserup, driver firmaet videre, men i 1839 oprettes der et kompagniskab mellem enkefruen og firmaets førstemand, den kun 31 årige Christian Frederik Petersen, der var startet som elev hos købmand O. C. Boserup i 1822, og samme år som kompagniskabet får han borgerskab som købmand i Køge. Han er nu blevet medejer af forretningen med en halvpart inklusive ejendomme. Men det skal tilføjes, at Torvet 21 holdes udenfor aftalen.. Denne gård vedbliver at være enkefruens personlige ejendom. Ægteparret havde ingen børn, men de havde i stedet taget et søskendepar til sig, som deres plejebørn og arvinger. Søskendeparret var børn af O. C. Boserups broder, der var lærer i Terslev. Den ene af de to søskende var en dreng ved navn Adam Gottlob Boserup, født 1822, og den anden en pige der hed Christiane Boserup, født 1811. I året 1857 indtræder den nu 35 årige Adam Gottlob i enkefruens sted i firmaet, som dengang hed "O. C. Boserups Enke & Co". Adam havde i øvrigt stået i lære hos O. C. Boserup..
I 1858 går firmaet imidlertid konkurs, men takket være CF Petersens ihærdige indsats, lykkedes det ham ikke alene at redde firmaet, men også at få vendt udviklingen i løbet af nogle få år, så firmaet, fra at være tæt på lukning, nu fremstår som en af de største inden for sin branche på Sjælland. Udenfor hovedstaden naturligvis.
I 1844 bygges det store pakhus på Torvet 19. Pakhuset eller magasinet får et moderne manzardtag. Dette pakhus skulle langt senere blive betegnet som det smukkeste og bedst bevarede af byens magasinbygninger. Udtalelsen er fra H. H. Engqvist's i hans fortræffelige bog om "Bevaringsværdige huse i Køge", der blev udgivet i 1978.
Nævnes skal det også, at firmaet i 1847 opfører "Toldboden" på havnens Nordre side. Huset bliver allerede fra starten udlejet til toldetaten, der forblev i huset til 1953. Ejendommen blev derefter afhændet. I dag er der på stedet en pub, som i øvrigt har fået navnet "Toldboden".
Enkefru Boserup dør i 1864 og Adam Gottlob og søsteren Christiane arver efter hende, men i 1877 dør Adam Gottlob og nu står Christiane som enearvning til enkefruens oprindelige halvpart i firmaet. I 1878 sælger Christiane sin arvepart i firmaet til C.F. Petersen, der nu som 70 årig er blevet eneejer af firmaet. Det vides ikke præcis, hvornår firmaet kom til at hedder CF Petersen, men det må vel antages, at det i alle tilfælde er sket senest ved overtagelse i 1878.
CF Petersen dør i 1888. Han blev 80 år gammel. CF Petersen var er repræsentativ mand i sin tid. Han opnåede at blive kongelig agent, og var desuden blevet svensk-norsk konsul. Derudover havde han haft flere tillidsposter, blandt andet som medlem af sparekassens direktion, og han havde også været medlem af borgerrepræsentationen.
Adam Gottlob Boserup satte sig ikke mange spor i sit 55 år lange liv, men han vil nok i historien blive erindret som den, der i 1879 købte og skænkede det areal til "kirken", som i dag udgør nordlige halvdel af assistens kirkegården i Kirkestræde..
Den næste generation, der overtager roret efter CF Petersen, er hans søn Gottfred Petersen, der er født i 1846, og som fik borgerskab i 1879. Gottfred P. bliver optaget i firmaet i 1880 og efter faderens død i 1888, overtager han firmaet som eneejer. Der er overvejende sandsynligt at firmaet, ved hans indtræden i 1880, da fik ændret navnet til "CF Petersen & Søn".
Et bykort viser, at firmaet nu har udviklet sig til at omfatte et areal på den søndre side af åen. Kortet viser, at der er tømmerplads samt en privat gangbro over åen. Det skulle vise sig, at netop dette område - Blegdammen - ville blive stedet, hvor det moderne byggemarked, som "C.F. Petersen & Søn" udvikler sig til, skulle flytte hen mange år senere, da forholdene i den gamle købmandsgård, oppe ved Torvet, var blevet for trange og utidssvarende.
Udviklingen medførte også at man i begyndelsen af 1970 erne opgav at handle med korn, foderstoffer, kunstgødning og brændsel..
I 1904 dør Gottfred Petersen, der havde arvet faderens embede som konsul og tillige hans post i sparekassens direktion, og havde derudover mange tillidshverv.. Gottfred Petersens enke, Marie Laurette f. Kjelsgaard, fører dog firmaet videre indtil 1907, hvor sønnen, den 23 årige Christian Frederik Petersen, der netop har afsluttet sin handelsuddannelse, indtræder i firmaet som kompagnon med moderen. Samme år får han borgeskab som købmand. Kompagniskabet med moderen varer til 1910, hvorefter han overtager firmaet som eneejer.
I 1912 gifter CF Petersen sig med Johanne Bendixen, der er født 1891, som datter af byens apoteker C. O. Bendixen. Johanne bliver i daglig tale kaldt for Ødda. Det er i øvrigt dette navn der er benyttet på ægteparrets enkle gravmæle på assistens kirkegården. Det var oprindelig Johannes (Øddas) lillesøster Elisabeth, der havde kaldt sin storesøster for Ødda, og det var så blevet hængende i den grad, at hun også underskrev sig som Ødda. Lillesøsteren Elisabeth blev senere gift med sagfører A. L. Bruun, der har haft kontor på Torvet 12.
I 1905 ombygges den østre del af Torvet 19. Bindingsværket fjernes og erstattes af grundmure - både i forhus og sidehus. Facaden mod Torvet moderniseres og får påført den velkendte frontkvist med buet tag. Men det er dog stadig muligt at genfinde træk fra den forrige bygning, og den skiller sig fortsat markant ud fra den lange vestlige del.
I 1918 opsiges brændevinshandelen og med dette menes der, at brænderiet nu stopper. Der var kommet beskatning på brændevin, som førte til nedgang i salget, og som formentlig gjorde det urentabelt at fortsætte. I Køge by har der været ca. 10 brændevinsbrænderier i 1850 erne. Men bygningen, hvori der var brændevinsfabrikation, findes stadig. Den ligger i havens nordside og er opført af pudsede kridtkvadre. Den er kendelig blandt de øvrige bygninger ved at den har en frontkvist.
Familiens højt beliggende sommerhus, på Kystvejen langs Strøby strand, opføres i 1918. Huset er tegnet af den kendte arkitekt Otto Langballe. Huset ejes i dag ikke længere af familien.
1928 opføres der et stort pakhus på den søndre havnekaj. Pakhuset afhændes imidlertid i 1970 erne, som et resultat af beslutningen om, at man opgav at handle med korn og foderstoffer, som jo havde været en forudsætning for pakhusets eksistens. Pakhuset er senere blevet nedrevet. Nogenlunde samtidig solgtes den plansilobygning, der endnu ligger på Søndre Molevej, og som var blevet opført ca. 10 år tidligere. Køberen var naboen, Kosan Gas a/s, der kunne anvende silobygningen til oplagring af hvidevarer.
I 1956 får CF Petersen tildelt ridderkorset. Men han efterfølger ikke sine forgængere som konsul eller lignende. Det skule han efter sigende have frabedt sig..
I 1958 kommer Poul Henning Jensen i lære i firmaet, og han skulle senere blive direktør. Han bliver i firmaet til 1970, hvor han i en 5 årig periode prøver kræfter med andre opgaver uden for huset. Men i 1975 vender han tilbage.
I 1961 får C. F Petersens hustru "Ødda" kongens fortjenstmedalje i guld for sit gode formandsskab for "Danske Kvinders Slesvigske Forening". Hun dør i 1965.
Omkring 1965 bliver firmaet omdannet til et aktieselskab. Firmanavnet er herefter "CF Petersen & Søn A/S".
Kilde:http://www.cfp.dk/historie.asp