Retur

Tiggerlicens
Således gav biskop Peder Jensen
af Roskilde i 1408 værgerne for St. Gertruds Kapel i Køge »..fuld tilladelse til på grund af
forbedringen af nævnte St. Gertruds Kapel frit at drage omkring med nævnte kapels tavler i Eders
nævnte herreder og vort fogedi i Dragør, for ved sig selv eller deres velyndere at erhverve
almisser...«.

Skt Gertrud Kapel
Opført  i 1370
Nedrevet i 1552                                                                                                                                                                 11 x 33 meter i grundareal
Grundareal ca. 363 m2
Sankt Gertrud var kendt for at yde omsorg for fattige, syge og vejfarende og blev desuden anråbt i datidens kamp mod mus og rotter.
Herberg for rejsende

1408. 4. juli. Roskilde. Broder Peder, fordum biskop af Holum, eftergiver alle, der besøger sankt Gertruds kapel i Køge
og bidrager til dets udsmykning, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.

Original i Sjællands landsarkiv.
Broder Peder, af Guds og det apostoliske sædes nåde fordum biskop af Holum, til alle troende kristne, den hellige moders fromme sønner,
hilsen og evig kærlighed med Gud. Vi tror at øve from tjeneste for Kristus, så ofte vi tilskynder de troendes sind til fromme gerninger.
Derfor skænker vi i tillid til Gud den almægtiges barmhjertighed, apostlene sankt Petrus' og sankt Paulus' myndighed og i tillid til biskoppen,
den ærværdige fader i Kristus og herre, hr. Peder, biskop af Roskilde, barmhjertigt alle, der viser sand anger,
og som fromt besøger sankt Gertruds kapel i Køge og rækker en hjælpende hånd til samme kapels udsmykning med lys,
og som siger tre gange ave Maria ved den natlige klokkeringning, 40 dage af den dem pålagte kirkebod lige så ofte
som de altså fromt fuldfører fornævnte eller noget af fornævnte eller deltager i gudstjenesten eller afgiver løfte derom,
efter dog at have indhentet biskoppens samtykke hertil. Til vidnesbyrd herom har vi ladet vort segl hænge under.
Givet i Roskilde i det Herrens år 1408 onsdagen efter den hellige jomfrus besøgelsesdag..

Gaver

Løbenr./dag-år
577 1406.
Magister Peder Lykke, ærkedegn i Roskilde, skøder en gård i Køge til biskop Peder af Roskilde.

146 1401. 27. august.
Helsingborg. Kong Erik stadfæster dronning Margretes gaver af jordegods til kirker og klostre.

448 1402. 11. september.
Malmø. Mogens Madsen i Køge sælger sin jord i Malmø mellem Algade og havet til Bent Unge, bymand i Malmø.

449 1402. 11. september.
Malmø byting. Tingsvidne af Malmø byting, at Mogens Madsen, bymand i Køge, har solgt sin jord i Malmø mellem Algade og havet til Bent Unge, bymand i Malmø.

350 1408. 4. juli.
Roskilde. Broder Peder, fordum biskop af Holár, eftergiver alle, der besøger sankt Gertruds kapel i Køge og bidrager til dets udsmykning, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.

418 1408. 14. november.
Ringsted landsting. Lars Olufsen og Bo Olufsen, brødre, skøder al deres arv efter broderen Asser Olufsen, bymand i Køge, til Sorø kloster.

420 1408. 20. november.
Biskop Peder af Roskilde giver værgerne for sankt Gertruds kapel i Køge tilladelse til at indsamle almisser i Stevns-, Bjæverskov-, Ramsø- og Tune herreder samt i fogediet Dragør til forbedring af kapellet.

485 1412.
Oluf Rus sælger en gård i Køge til Peder Friis.

493 1412.
Niels Slippe, bymand i Køge, og hans hustru Kristine sælger en gård i Køge til Sorø kloster.

332 1404. 27. februar.
Sjællands landsting. Tingsvidne af Sjællands landsting om, at Svend Jensen af Køge har skødet al den ret, der tilfaldt ham med hans hustru Lucia Jensdatter til gods i Gammelby, til arvingerne efter Ove Steg.

349 1411.
Abbeden og klostersamfundet i Sorø kvitterer dronning Margrete dels for 2000 lybske mark dels for betalingen for Køge.

9
Jens Gyrstinge pantsætter gods i Bjæverskov herred til hr. Jens Falk.

11   1407. 18. januar
Herluf Nielsen skøder sin rettighed i gods i Bjæverskov herred til hr. Jens Falks børn.

77 1407. 15. april.
S. Pietro i Rom. Pave Gregor 12. eftergiver alle, der besøger sankt Nikolaj kirke samt sankt Gertuds kapel i Køge på en række hellige dage eet år og 40 dage samt på ottendedagene 100 dage af den dem pålagte kirkebod.

 83 1405. 13. april.
Helsingborg. Abbed Niels og klostersamfundet i Sorø kvitterer dronning Margrete for 500 lødige mark, for hvilke byen Køge fordum var pantsat til klostret.

638 1409.
Oluf Rus sælger Peder Friis en lod i en gård i Køge.

639 1409.
Oluf Rus sælger Peder Friis sin gård i Køge.

235 1403.
Sjællands landsting. Landstingsvidne, at Peder Olufsen, borger i Køge, skøder tre gårde i Vester-Såby og andet gods til dronning Margrete.

271 1403.
Peder Tygesen skøder en gård i Køge til hr. Mads Larsen

kilde: http://diplomatarium.dk/cgi-bin/findDiplomDrb.cgi