Forside

Pengeinstitutter i Køge 1836 - 1924

1836 Sparekasse for Køge og Omegn

1874 Landbobanken fallit i 1924, Aktirkapital 100,000 kr. erstattes i 1924 med Østsjællands Landbobank

1875 Disconto- og Laanebanken, etableres med midler fra Sparekassen for Køge og Omegn Aktiekapital 200,000 kr. 

1878 Arbejder Sparekassen 

1902 Landbrugs-, Handel, og Haandværkerbank Aktiekapital 100,000 kr. Fallit 1922

1905 Køge Bank Aktiekapital 400,000 kr.

1924 Østsjællands Landbobank Aktiekapital 400,000 kr.

Penge  1671 - 1873
Mønternes vekselkurser varierede. I 1671 var den officielle kurs:
•1 rigsdaler = 6 mark = 96 skilling
•1 krone = 4 mark = 64 skilling
De enkelte møntpriser varierede imidlertid som følge af slidtage og kongernes møntforringelser. Ved siden af vekselforretningerne, som hovedsaglig bestod i vejning af mønter af ædelmetal.

1873 blev en ny møntlov vedtaget med virkning fra 1. januar 1875.
Møntenheden blev ændret fra rigsdaler til kroner, og 1 rigsdaler blev omvekslet til 2 kroner.
Samtidig blev der indført et nyt decimalsystem, hvor 1 krone svarede til 100 øre.
 
Fra skatten i Brogade





De år, der gik forud, havde udmøntningerne været meget knappe. Kongen havde i 1629 havde måttet love rigsrådet udelukkende at slå god, lødig mønt, og resultatet blev at udmøntningen gik næsten i stå. I 1636 blev møntens folk ligefrem sat på ventepenge. Men som følge af krigen mod Sverige, den såkaldte Torstenssonkrig (1643-45) blev det nødvendigt at skaffe rigelige pengemængder til veje, og møntvirksomheden blev genoptaget med de meget ringholdige Hebræere. De levede mildt sagt ikke op til det løfte, kongen havde givet om kun at slå god mønt, men de gav ham en fortjeneste på 22%, og det vejede tungere. Hebræeme fik meget hurtigt et dårligt omdømme såvel indenlands som udenlands, og efter Christian IV's død var deres værdi stærkt nedsat, men de fortsatte dog i omløb. Hebræermønterne har på forsiden kongens kronede monogram. På bagsiden ses det hebraiske "Jehova" suppleret med det latinske "Justus Judex", som betyder Herren er en retfærdig dommer

På Christian IV's tid var den overordnede sølvnominal speciedaleren, en stor og lødig mønt på 25-26 g. Men fra midten af 1600-tallet blev den efterhånden erstattet af en ny mønt, kronen (4 mark eller sletdaler), der udgjorde 2/3 af speciedaleren. Den vejede ca. 22 g, men sølvindholdet var kun 14 g.

Falske Penge

I 1591 pågreb man i Nakskov "en ved navn Anders Rasmussen, barnefødt i Odense", som "på andet år" satte "falske "Mark-Stykker" i omløb på Fyn, Langeland og Lolland. Kunsten at lave falske mønter havde han ifølge eget udsagn lært af "Matz Möller" i Svendborg. - Hvem denne Mads Møller var lader sig vanskeligt påvise, der synes i det mindste ikke at have været tale om nogle af Svendborg-egnens møllere. I Nyborg lensregnskaber optræder derimod omkring 1590 ved skovauktionerne en "Mattis Møller" i Svendborg. Vi kender ikke udfaldet af sagen, men der er ingen tvivl om, at der har ventet de to en grum skæbne.

At eftergøre eller forfalske penge har til alle tider været betragtet som en af de alvorligste forbrydelser. I Oluf Nielsens "Kjøbenhavns Historie indtil Reformationens Indførelse" (1879) kan man således notere sig, at en norsk karl i 1636, der blev pågrebet med "falske To-Skillingsstykker", blev "lagt paa 4 Stejler og Hovedet og højre Haand naglede paa Stejlen".