Retur

Kagen Køge Torv Retterstedet på Køge Torv var det mest berygtede i Danmark og er nævnt i flere gamle ordsprog:
”Så hul som Kjøge Kag”, ”Det er bedre at have sine øren, end at miste dem på Kjøge Kag.”

Kagen på torvet  1450
Skampælen var anbragt ovenpå en fladtaget bygning Den var muret af kridtstens-kvadre i en højde af 2,5 m. så alle kunne se når de formastelige skulle straffes – enten ved at stå til skue, blive pisket eller halshugget.
Hele den skafotlignende bygning blev overmalet med blodrød farve.

I 1639 blev Kagen istandsat med store omkostninger for byen. Samtlige murermestre og håndværkere deltog i arbejdet, og hele den skafotlignende bygning blev overmalet med blodrød farve. Kagen var bøddelens arbejdsplads og ”uren” eller tabu-belagt som han. Derfor var der altid et søm, som skulle slås helt ind eller andet småarbejde, som skulle gøres færdig på den, således at ingen håndværker eller farende håndværkssvend kunne påberåbe sig ikke at have deltaget i arbejdet på Kagen.

1799  Ved en auktion over fjernelsen af den forfaldne kag på Torvet fik brændevinsbrænder, brandinspektør, overformynder Folmer Nielsen Dyrlund arbejdet. Kagen skulle fjernes inden 8 dage, og pladsen skulle være brolagt i lige linie med det øvrige Torv inden 14 dage.








Christian II påbød i sin verdslige lov af 1521 alle købstæder at ansætte en bøddel og en rakker. Denne sidste skulle udføre ådsler og andet som stank fra købstæderne.

SKÆRPEDE LOVBESTEMMELSER FOR MORD
Ved forordning af 16. okt. 1697 skærpedes straffen betydeligt for mord derhen,
 "at den skyldige skal af skarpretteren knibes med gloende tænger" flere gange inden retterstedet "og allersidst paa retterstedet;
dernæst skal den skyldiges haand levende afhugges med en øxe, og siden hovedet iligemaade med en øxe,
hvorpaa legemet af natmandens folk skal henføres og lægges paa steile,
og hovedet tilligemed haanden fæsten paa en stage oven over legemet".

1698 kendes en række af kongen godkendte takster for bøddelens forskellige embedshandlinger
For et hoved  med sværd  at afhugge   10 Rdl
For et hoved med økse at afhugge         8 Rdl
For en hånd eller fingre at afhugge         4 Rdl
For et hoved eller en hånd at sætte på stejle, for hver 2 Rdl      
For en at hænge                                    10 Rdl
For en at slå arme og ben i stykker, of lægge på stejle 14  Rdl
For en at partere og lægge på stejle     12 Rdl
For hver knib med gloende tænger         2 Rdl
For at piskes ud af byen                        7 Rdl
For at brænde en krop                         10 Rdl

Natmanden
Bøddelens hjælper. Hans gerning bestod i at fjerne renovation der ikke kunne gå på møddingen, at feje skorstene og at skaffe selvdøde dyr af vejen.
Natmanden og hans folk flåede kadaverne og bearbejdede huderne, de skar fedtet af og brugte det til tællelys og til sæbe;
undertiden hjalp de dyr på marken til at dø af sig selv, sagde man, undertiden flyttede de dyr fra én by til en anden for at sælge dem dér

Både bøddel og natmand udfyldte yderst værdifulde funktioner i samfundet, men netop disse arbejder var samtidig sanktionerede i moralsk henseende:
Ringeagten for arbejdet blev overført på udøverne som mennesker. De blev “uærlig”, så ansete folk ikke kunne pleje omgang med dem.
De var derfor stort set overladt til udelukkende at omgås hinanden.

Skarpretter Nicolai Raunholdt

Nicolai Raunholdt, søn af Niels Ibsen Raunholdt og Anna Cecilia Goldschmidt blev født i 1778 i Pølsestræde, Næstved Skt. Peder Sogn,
Hammer Herred, Præstø Amt. Han døde den 05-11-1849 på Almindelig Hospital i Amaliegade i København i en alder af 71 år.
Han var købmand i Næstved. Fallit i 1808
Han var skarpretter på Sydsjælland og Lolland-Falster i perioden 1816-1829.
Afskedigelse fra tjenesten:  "Året 1842, da to Delinkventer blev henrettede, var Skarpretter Raunholdt uheldig og besørgede
Eksekutionen paa en saa uforsvarlig Maade, at han blev suspenderet og sat under Tiltale, og denne Begivenhed gav Anledning til, at Kancelliet foreslog Anskaffelse af en Guillotine






Foto af den økse og blok, som skarpretter Anders Nielsen, Horsens, anvendte ved henrettelsen af Gjertrud Marie Hansdatter den 19. juni 1856. Genstandene findes på Fængselshistorisk Museum ved Horsens Statsfængsel.
Kilde : Billedet  Fængselsmuseet Horsens Museum

Yderligere generel information www.faengslet2.dk

Strafferammer ifølge straffelovene 1683 - 1866

Lovgivningen omkring strafudøvelse har ændret sig meget gennem tiderne. Skemaet herunder, som er hentet fra Dansk socialhistorie bd. 4 af Hans Chr. Johansen, udgivet af Gyldendal, viser, hvad strafferammen var til forskellige tider for forskellige forbrydelser.

...............................................

Andre  Skarpretter  1787 - 1845  med tilknytning til Køge

 Kilde: Folketællinger

Personer dømt til at blive halshugget på Kjøge Torv:

Anders Graa          Drab

Søren Jespersen     Falsk Pas

Pige                        Ombragt barn

Kirsten Aagesdatter    Stjal 28 daler

Jacob Pedersen       Drab 

Adam Tapper og datter Marie Tapper    Blodskam

Karen Ejlersdatter

Maren Jensdatter

Margrethe Væverkvinde  Druknet barn  (Flygtede og ikke fundet)

.........................................................

Nogle personer der blev halshugget i Danmark 1517 - 1892

1517: Torben Oxe 1589: Magnus Heinason Færøsk søhelt henrettet 18. januar på Københavns Slotsplads for anklager fremsat af rentemester . Året efter blev han ved en rettergang frifundet for alle anklager.
1610: Godsejeren Christoffer Rosenkrantz henrettet 23. eller 24. april for dokumentfalsk og bedragerier på Københavns Slotsplads  . Sagen er grundlaget for en populær, (men fejlagtig) legende om, at selv skulle have gennemskuet det falske dokument.
• 1626: Sognepræst Søren Jensen Qvist henrettet på Ravnehøj Bakke uden for Grenå for påstået mord på Blichers novelle Præsten i Vejby 
• 1635: tre personer på Slotspladsen i København 
• 1651: Dina Vinhofvers 1703: "Henning Andersen Køng By henrettet med et sværd ved Kierte Broe, han var dømt til [ved] Landstinget at knibes med gloende tænger, hans legeme at steyles, hans hoved paa en stage, og haanden slås til en pæl for sit lidet barn, som han hafde myrdet med fri forsæt; men Kongen som i de samme dage kom til Odense og reyste til Norge, modererte hans dom saaledes, at efter at hand med sværdet var henrettet, blef hans hånd afhugget med en øxe men legemet, hovedet og haan­den kom i en kiste og blef begrfvet i Køng Kirkegaard." Afskrift af Køng Kirkebog,Båg Herred Odense Amt
  
• 1682: Adam Trappert og datteren Marie Adamsdatter (16 år) Bopæl Vestergade 20 Kjøge, henrettes med sværd  og kroppene blev brændt på bålet . Blev dømt  fordi faderen misbrugte datteren.

          1706: 22. februar "Hans Jensen i Køng By henrettet, fordi hand med en ofns fiel hafde myrdet sin egen hustrue; hand var blefven dagen tilforne betient af mig på sin seng med sacramen­tet. Han blef kneben 5 gange med gloende tæn­ger, derefter paa dend høje banke ved Glamsbjerg Mølle hans haand afhugget med en øxe, og derefter hovedet kroppen lagt paa steile &c. Det var en jammerlig og scammelig død; det tvifles icke paa at hand io døde salig saasom hand omvendte sig, og døde i troen paa Jesum &c." Afskrift af Køng Kirkebog, Båg Herred, Odense amt.
1772: Johann Friedrich Struensee og Enevold Brandt.
1822: Thomas Thomasen Bisp halshugges i Hjørring Bjerge for mordet på sin hustru Maren Justsdatter. Herefter blev hans legeme sat på hjul og stejle og hovedet banket fast på en stage over legemet. Det var skik dengang at liget fik lov at stå på stejle og stage til skræk og advarsel for andre om udåd - men Thomas' slægtninge nedtog legeme og hoved om natten og begravede de jordiske rester et stykke fra galgen.
I år 1900 i forbindelse med vejarbejde blev Thomas Thomasen Bisps kranium med en stage igennem fundet, og det har siden befundet sig på Vendsyssel Historiske Museum, hvor det dog kun fremvises lejlighedsvis. Henrettelsen af Thomas Thomasen Bisp var i øvrigt den sidste henrettelse i Hjørring.
1825: Maren Christiansdatter, hendes kæreste Niels Pedersen og gårdskarlen Peder Eliasen halshugges 8. april på Kanehøj ved Skælskør for mordet på Marens fader, sognefoged Christen Knudsen. Henrettelsen er kendt, fordi den omtales af H.C. Andersen, der personligt overværede den.
1832: Søren Andersen Kragerup
1837: Petri Worm
1840: Ole Kollerød
1843: Carl Larsen og Christian Jensen fra Venslev i Horns Herred henrettes ved halshugning med økse på Galgebakken i det nuværende Himmelev i Roskilde for mordet på Parcellist Niels Jørgensen af Eiby samt kone og søn i Januar 1842. Carls Larsen kom desuden på hjul og stejle.
1853 Den 22. februar blev en dreng paa 16 Aar halshugget i Svendborg, fordi han havde ihjelslaaet en dreng paa 5 Aar. - Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser
1854: Hans Wilhelm Nielsen fra Køge, på Amager Fælled, for mordet på en ligbærer
1856: 16. august. Jens Henrik Boye blev henrettet på en bakke i Balslev Sogn, Vends Herred, for rovmordet på Niels Hansen i Broendehuset i Udby Sogn, Vends Herred.
1860: Lars Nielsen Bahl, kaldet Balle-Lars", halshugges på Rakkerbakken i Ugledige Skov for lejemord på ældre enke 1861 Ane Andersdatter henrettes lørdag den 21. december på Rødovre Mark (ved den nuværende Annexgårdsvej) for mord på sine tre børn, født uden for ægteskab. Ane Cathrine Andersdatter er den sidste kvinde, som blev halshugget i Danmark.
1869: Den 20-årige Hans Hansen henrettes ved Vognmandsløkken i udkanten af Odense 6. august 1869 for mord på moderen Ane Margrethe Hansdatter (den første halshugning under straffeloven af 1866 og den sidste henrettelse på Fyn)
1881: Dobbeltmorderen Rasmus Pedersen Mørke henrettes på Klejtrup Hede (1½ mil fra Hobro)
1882 Anders Nielsen Sjællænder (sidste offentlige henrettelse i Danmark)
1892 Jens Nielsen henrettes af Theodor Seistrup (sidste halshugning i Danmark)

Kilde: Wikipedia

Træhesten

Kun på eet eneste gods, Sorø akademi, kan man følge dens anvendelse gennem en længere årrække. Det er dog ikke den fulde brug, vi kender, men kun dens brug som straf for skovtyveri.

I Sorø akadernis godsarkiv findes for årene 1737 - 85, altså for 48 år, en fortegnelse over de straffe, der tildeltes bønderne for ulovlig skovhugst og skovtyveri.

Denne fortegnelse omtaler forskellige straffe, foruden træhesten, straf i hundehullet, straf med den spanske kappe,forskellige former for ekstraarbejde som straf og endelig bøder. Det vil næppe være muligt at føre bevis for, at straffelisten er fuldstændig, men den gør afgjort et pålideligt indtryk.

            Træhesten blev i disse 48 år i forbindelse med skovtyveri brugt som følger:

            1737. Samtlige Gyrstinge mænd skal i tre dage ride træhesten daglig i 4 timer.

            1738 - 39. Anvendes den ikke.

            1740. 1 mand 4 dage a i time daglig. i mand 8 timer ialt, dagenes antal er ikke angivet.

            1741. 1 mand i 14 dage, i time daglig. 1742. Anvendes den ikke.

            1743. 5 mand 4 dage a i time daglig. i mand 4 dage a 4 timer daglig. 3 mand 3 dage a i time, 6 mand 2 dage a i time.

            17 44 - 65. Anvendes ikke.

            1766. 1 mand 2 timer.

            1767. 1 mand 3 dage a i time.

            1768 - 70. Anvendes ikke.

            1771. 1 mand 8 timer, 3 mænd 4 timer, 2 mænd 2 timer.

            1772. 1 mand 2 X 2 timer.

            1773. Anvendes ikke.

            1774. 2 mænd a 2 timer,

            1775. Anvendes ikke.

            1776. 1 mand 6 timer.

            1777 - 85. Anvendes ikke.

            Oversigten viser, at træhesten er blevet brugt i 10 af 48 år, og 26 mænd samt Gyrstinge mænd har måttet ride den. De fleste af dem flere gange og ofte flere timer i træk, så den ialt har været i brug ca. 110 gange, ialt ca. 150 timer. Da Sorø akademis gods i  denne tid omfattede ca. 300 bøndergårde, er det altså kun en ringe procentdel af'samtlige bønder, der i løbet af de 48 år kom på   træhesten for skovtyveri.