Retur

Håndværk og laug

Fag

Rebslager

Rebrokken blev opfundet. Den fungerede ligesom den til at spinde uld. Rebslageren havde hampen rundt om livet,
de første garn blev fastgjort til krogen af rebrokken. Imens han gik baglæns drejede en hjælper rebrokken rundt.
Flere garn er nødvendige for at slå et reb. Disse blev lavet på "Reberbanen". Banen var lang og smal og af omkring 80 - 300 meters længde.
Den bedst kendte er nok Reberbanen i Hamborg. Her arbejdede i 1800-tallet ca. 24 rebslagere (med tilhørende hjælpere).
Det er nødvendigt for at slå reb, at garnene udlægges fra 15% til 30% længere end det reb, der skal laves,
da det på grund af snoningerne naturligvis bliver kortere. Man bruger sædvanligvis 3 garn til et reb, men 4 giver en større styrke.
Denne metode var dog kompliceret, på grund af et hulrum midt i rebet. Dette blev så fyldt ud med en såkaldt "kalv".


Som materiale til rebslagning blev bast fra 1300-t. efterhånden afløst af hamp, Cannabis sativa, der fra 1500-t. blev importeret fra Rusland og Baltikum;
fra anden halvdel af 1800-t. benyttedes også manila, Musa textilis, den såkaldte manilahamp.
Man har desuden anvendt hør, jute, bomuld og sisal samt under 2. Verdenskrig også papir. I midten af 1800-t. begyndte
man at anvende tråd af jern og i 1900-t. også i stigende omfang kunststoffer.
Rebslagning foregik ved, at hampen blev heglet i reberbanens heglekammer. De heglede fibre eller taver blev samlet i en dis, dvs. et bundt.
Derefter foregik spindeprocessen ved, at rebslageren med disen på sin mave holdt det spundne garn med hånden, mens han gik baglæns ned ad banen,
og hjuldrejeren drev spindehjulet.

Køges Sejldugsvæveri
1681 Johannes Bache kongeligt privilegium på sejldugsvævning
1688 Etablering i Køge
1690 20 personer er beskæftiget ,Der skal leveres 400 ruller sejldug
1710-1733 er produktionen årligt 440 ruller til krigsflåden
Arbejdsstyrken er nu på 200 personer samt 26 vævere.
1734 Driften af sejldugsvæveriet, der lå på Torvet nr. 21, blev indstillet og fabrikationen blev overført til Vordroffsgaard ved København.
 I Køge blev 226 personer arbejdsløse.

Industri
1842 Jernstøberi  (eneret til produktionen i Køge)
1844 Papirfabrik Frederik Leopold Culmsee startede papirfabrikken Valdemarshaab.
 Fabrikken var beliggende umiddelbart syd for, hvor gummifabrikken Codan ligger i dag.
1866 Hvidtølsbryggeri
1876 Køge Væveri og Uldspinderi     Fattiggården (nuværende museum), havde i det forløbne år, med fattiglemmerne som arbejdskraft,
spundet 10.000 pund uld og vævet 7.000 alen (ca. 4.340 meter) klæde, buckskin, svanebay, flonel, hvergarn, drejl og damask.
Der blev overført kr. 600 af overskuddet til kæmnerkassen. 

Smedemester H.C. Hansen Jernstøberi Vestergade
Søgte om eneret til jernstøbning i 1842. Produktionen og antal beskæftigede var stabilt i en længere årrække.
På arealet bag jernstøberiet blev også en maskinfabrik etableret og den fælles virksomhed ophørte først i 1985 som maskinfabrik.


80 kakkelovne til en værdi af                1500 Rdl.
10 Comfurer                                          460
130 Plouge                                            500
Maskinarbejde                                     1000
Gryder og pander                                    80
Forskjellige Støbegods                          260
Forskjellige vogne                               1600
16 engelske Plouge og 10 harver           300
10 Tærskemaskiner                             1800

------------------------------

Køge Jernstøberi blev grundlagt i 1830'erne af smedemester H.C. Hansen og er dermed en af byens ældste industrier.

Virksomheden etableredes på et tidspunkt, hvor støbejernet var ved at vinde frem. Industrialiseringens nye materiale, støbejernsgodset, blev i stigende grad anvendt til fremstilling af maskiner og redskaber, vand- og gasrør samt bygningsstøbegods.

Jernstøberiet i Køge fremstillede vogne, mølledele og landbrugsmaskiner foruden kakkelovne, gitre og andre støberivarer, som blev afsat i byen og den nærmeste omegn. Virksomheden havde omkring 25 ansatte, og den eneste større tekniske installation var en smelteovn. I 1865 opførtes en egentlig støberibygning, men først i 1872 blev fabrikken moderniseret med en dampmaskine på 4 Hk.

Den tiltagende mekanisering af landbruget i sidste halvdel af 1800-tallet betød efterspørgsel efter nye maskiner. Flere jernstøberier fremstillede således landbrugsmaskiner, som de selv havde konstrueret. I Køge udviklede jernstøber Hansen en havreknusemaskine, som blev sat i produktion i 1860'erne.

Kilde: kulturarvsstyrelsen

Christian Jørgensens hvidtølsbryggeri 1882
i Vestergade blev solgt til Køge Aktiebryggeri. Aktiekapitalen var på kr. 100.000. Brygmester Jørgensen fortsatte som leder af bryggeriet.
Lagerkapaciteten var på 1.672 tønder.
1 tønde øl =136 potter=131,39 liter
Lagerkapacitet i alt= 219684 liter øl

Papirfabrikken Valdemarshåb
1844 F.L. Culmsee  anskaffede han de to første dampmaskiner til Køge og i 1852 en Papirmaskine
(1 af 5 i hele Danmark), i 1857 fremstilledes forskellige pap- og papirtyper af klude, der blev afsat for 12.000 Rd. fortrinsvis til Hamborg,
Lübeck og Kiel. Materialer til fremstillingen kostede 8.400 Rd.
Culmsee gik fallit i 1854, men fabrikken fortsatte under skiftende ejere og beskæftigede i 1857: 59 arbejdere, i 1864: 80.arbejdere-
. I 1865 blev produktionen omlagt til træmasse-papir.
Stormfloden 1872 beskadigede anlægget betydeligt, men først en storbrand i 1875 ødelagde fabrikken endegyldigt.


Tobaks dyrkning

1712 Pierre Gleyer tobaksplantør beplantede tobaksplanter på ca 18 tdr. land (ubebyggede arealer) i Kjøge.

1746 blev der  høstet ca.  28 tons

1790 Tobaksdyrkningen ophørte

F.C. Clemmesen  tobaksfabrik  Brogade
1852 beskæftigede den 1 mester, 1 svend og 12 børn.  1860 producerede 6 voksne og 18 børn 35.000 pund tobak.
Børnearbejdere var karakteristiske netop for tobaksfabrikkerne indtil successive love om minimumsalder, timeantal og skolegang. (Lønnen for 5 timers daglig arbejde : 1 krone pr uge.plus 30 øre hensat til barnet skulle konfirmeres.)
regulerede forholdene omkring børnearbejde. I 1880 arbejdede 16 mand, 12 kvinder og 28 børn i virksomheden,
der var Køges største arbejdsplads. "Køge Skrå" blev dengang landskendte!
Lige før 1914 arbejdede i alt 31 personer i virksomheden. Fra 1920'erne gik det langsomt tilbage for fabrikken, der kom til at beskæftige en halv snes personer, indtil den lukkede i 1959.

Køge snus
Snus er et nydelsesmiddel der er fremstillet af blandt andet findelt, indsovset, gæret tobak blandet med ammoniak og vand,
evt. tilsat forskellige smagsstoffer fra fx whisky. Indtages gennem næsen eller lægges i mundhulen (mundsnus).
I 1700-tallet brugte man mest lugtesnus, det vil sige man indtog det nasalt ved at man snusede det op i næsen.
Ved en kombination af lugtesnusen og tyggetobakken, opstod idéen om snus til munden.


Køge Andelssvineslagteriet

I marts 1889 udsendte udvalget så et opråb med en indbydelse til alle interesserede kommende andelshavere. 1 indbydelsen kan man se, at det var planen at slagte 20.000 svin årligt. jeg har tænkt over antallet på de 20.000 svin. Vi kender ikke tallet for slagtninger før, svineslagteriet blev startet, men hvis man ser på, at slagteriet i de første år kun slagtede det halve, og at det faktisk først var i 1893, at man passerer de 20.000 svin, så mener jeg, at man skal se oplægget som et forsøg på en stor ekspansion og en stor satsning i området. Samtidig var de 20.000 svin det mindste antal slagtninger for, at slagteriet kunne løbe rundt økonomisk. Argumenterne opsummeres fint i følgende citat fra opråbet: 

»Fordelene ved et Andelssvineslagteri vil ikke alene være den, at de, som producerer Svin, får et betydelig forsøget Udbytte, men de Penge, som Arbejdet ved et sådant Foretagende kræver, vil blive i Landet og komme Arbejderne til gode, ligesom også Affaldet, på hvilket Priserne gerne er lave, vil være en Sund og nærende Føde.«

Der var virkelig mange andelshavere, der skulle tilslutte sig. Der var lidt skepsis med hensyn til, at svineproducenterne skulle aflevere hele deres produktion til slagteriet. Denne betingelse indså udvalget, at man måtte tierne, således at man i stedet blottegnede sig for et bestemt antal svin og ikke hele produktionen. Dermed var en af hindringerne overvundet. Samtidig var byboerne nu også ved at blive interesseret i sagen og så, at et slagteri i byen også var i deres interesse. Dermed syntes både by og landbefolkningen at bakke op om andelssvineslagteriet.

 Det lykkedes

Den 17. juli 1889 blev der holdt stiftende generalforsamling. Der var 350 mennesker til stede. Der var tegnet andele for 8.889 svin og ca. 85.500 kr. i garantikapital. Ifølge en artikel i Østsjællands Folkeblad var der en »Ypperlig Stemning, og man råbte dundrende Hurraråb for Slagteriet.« Begejstringen dækkede over, at det var lykkedes Koge at vise initiativ og selvstændighed med sit helt eget slagteri. FA. Hansen blev valgt til formand for slagteriets første bestyrelse.

Teglværker

På Køge-egnen fandtes flere teglværker (bl.a. Vedskølle) og - baseret på landbruget -
adskillige mejerier. Mere bemærkelsesværdigt fandtes i 1872 også et jernstøberi ude på landet i Regnemark.
Råstoffer i egnen gav anledning til indvinding først som bierhverv for landarbejdere og husmænd, senere blev det til en mere industriel indvinding.
Der skete således grusgravning ved Køge Ås og kalkbrydning ved Karlstrup, en karakteristisk virksomhed som er udvalgt til industriminde..
Der har været meget lidt kalkindvinding ved Herfølge og endelig har der været indvinding af kugleflinten ved Strøby - Køge Sønakke.
Skovene i Skovbo og Vallø stift var basis for skovhugst



A. Collstropp Imprægneringsanstalt
1889 Der imprægneres sveller. på Køge Havn, da den lå bekvemt for transport, og han havde fået kontrakt på levering af jernbanesveller til DSB.
Han patenterede en trykimprægneringsmetode efter tysk (Jul. Rütger) forbillede med kreosotolje, dvs. kultjæreolje.
Da de imprægnerede sveller kunne holde i op til 40 år, blev produktionen udvidet til telefonstolper, hegnspæle .de i 1890’erne,
udtalte byrådsmedlem A. Leisener: "Anstalten bidrager til at skaffe en større arbejderbefolkning til byen. Men som bekendt er
imprægneringsarbejdet meget anstrengende, og arbejderne opslides derved hurtigt.
Byens forpligtelse bliver det siden at sørge for disse." I 1920 beskæftigede man ca. 20 medarbejder.

Køge’s ”lysstation”Urmager Jens Hansen
1891 Der var kun 15 abonnenter og lyset blev slukket kl. 21.15 efter et par blink til advarsel.
Ved bal i byen blev der dog først slukket kl. 02 om natten.
Elværket udvidedes dog ganske hurtigt. 1896 flyttede man til større bygning med 100 hk dieselmotor generator for i 1919 at udvide til 300 hk.
Arvingerne videreførte elværket, der først blev kommunalt i 1948 og så sent som 1954 overgik til SEAS.


Mindre Industri
I slutningen af 1800-tallet fandtes i alt 10 mindre virksomheder i Køge: f.eks. 1 dampbrænderi, træskæreriet fra 1830, der mest fremstillede spinderokke til Island,
spinderi- og uldvarefabrik, Bryggeriet, der blev Køge Aktiebryggeri i 1883. De beskæftigede i alt 59 mænd, 27 kvinder og 51 børn under 14 år med en samlet produktion på ca. 250.000 kr. En af de største småvirksomheder var Kjøge
Vognfabrik grundlagt af J. Petersen, der fremstillede både hestevogne og automobiler.
Det var en af de største vognfabrikker uden for København.

-----------------------------

Industri år 1800

For Køges vedkommende arbejdede 50,8% (dvs. 1.350 personer) af Køges befolkning på i alt 2.659 personer i håndværk og industri i 1855. I 1854 nævnes nogle tilløb til egentlig industri: 1 chokolade- og tæppefabrikant, 2 papirfabrikanter, 9 væverier, der i alt beskæftigede 23 personer, nok mere håndværk end industri, 1 stampeværk, der stampede 23.000 alen vadmel. Endelig fremstillede Køges fattighus garn og vadmel. Desuden producerede byens 9 brændevinsbrændere ca. 275.000 potter brændevin foruden de 40.000 potter, der blev indført fra København. I slutningen af 1800-tallet var dog kun 1 brænder tilbage. Desuden var der 1 nålefabrik, 1 eddikebryggeri, 1 kalkbrænderi, 1 vatfabrik, 1 båndfabrik. ”At slutte efter de Beretninger, som foreligge i Skrifter fra Aarene 1821-1834 maae disse talrige og tildeels betydelige Fabrikker for største Delen være opstaaede i de sidste Decennier og afgive et her i Landet sjeldent Eksempel paa hurtigt stigende industriel Udvikling”

1865 køge
9 Hjemmebrænderier 275000 potter snaps import af 40000 potter fra København. 1 pot er = 0,9 L
15 Værtshuse
6 Hoteller
694 husdyr: 129 heste, 239 kreaturer, 33 får, 288 svin, 11 bistader.

Handel eksport  1855-1865
1855   127.000  tønder korn
1861   86.000  tønder korn   (700.000 rigsdaler)
1862   23.375 pund gammel jern til Preussen
1864   39.000 pund til omsmeltning til Preussen
2600 pund glasskår til Hertugdømmerne
183.000 pund klude til kradsuldsfabrik i Nibe
1865  Kreaturben til England  268.000 pund
7150 pund ben og 3300 pund hår til Holsten
Bogbinderpap, tobakspapir,pakpapir, sukkerpapir 12.000 Rigsdaler til Hamborg – Kiel .

1865
Slave ophør USA
Fotografilov ophavsrettigheder
Etablering af bryggeriet Fuglesang
Nokia starter som skovindustri Finland
Dalgas beskrev hedeopdyrkningen
Komponist Carl Nielsen født
Kuglepostvognens ophør 1815 – 1865
H C Andersens 60 års fødselsdag
Prisen på kakkelovns kul er 9 mark 8 shilling